Publiceret 17. jan. 2020
Synspunkt: Frysehuse som kæmpebatterier i stedet for at bygge for mange vindmøller
Af Lars Bonderup Bjørn, CEO EWII og Torben Funder-Kristensen, Head Public Industry Affairs Danfoss
Næsten alle danske partier støtter nu, at vi i Danmark skal reducere 70 procent af vores samlede CO2-udledning inden 2030. Det er en kæmpe opgave, og det kan vi kun nå, hvis vi ændrer kurs, som Klimarådet for nyligt har understreget i sin klima-status-rapport.
Denne helt nøgterne konstatering kommer til at definere de kommende år indenfor den grønne udvikling, for det skal vi hele tiden huske på: Vi har susende travlt. Og netop fordi det skal gå hurtigt, har vi brug for projekter som Flexible Energy Danmark.
Synspunktet blev bragt i WeekendAvisen den 2. januar 2020 – se den fulde artikel her
Flexible Energy Danmark er et fire-årigt forskningsprojekt, støttet af Innovationsfonden, der har til formål at udnytte den energi, vi producerer, optimalt.
Det er et område, hvor vi allerede har gode kort på hånden. Danmark har gennem efterhånden rigtigt mange år gjort en forbilledlig indsats, også i udlandet, for at sikre en høj energieffektivitet. Vi er blevet verdensberømte for forskellige energieffektiviseringsløsninger som fjernvarme og lavenergihuse, og en række globale industrisuccesser har afsæt i den danske dedikation til at udnytte energien endnu bedre.
Klimatruslen gør imidlertid, at høj energieffektivitet ikke længere er nok. Vi er, som Klimarådet minder os om, ved at sakke bagud. Når vi kigger ud i verden, bliver fossile brændstoffer anvendt i stor målestok, og der skal investeres astronomiske summer i energieffektive løsninger for at reducere udslippet af klimagasser.
Eller også – og det er Flexible Energy Denmarks ærinde – skal vi vænne os til at tænke anderledes.
Hovedløst at bygge for meget vindkraft
Vi har indtil nu levet vores liv på den præmis, at vores energiforbrug er tæt på urokkeligt og derfor må vi indrette produktionen af energien efter forbrugsmønsteret. Det fungerer også fint, når det handler om fossile brændstoffer.
Men når vi vil bruge solceller og vindmøller som energikilder bliver den tankegang udfordret. Vi kan ikke bare forbruge og regne med, at strømproduktionen modsvarer forbruget - for vi kan ikke bestemme, hvornår solen skinner og hvornår vinden blæser. Derfor er situationen i dag, at vi overproducerer, når det blæser mere, samtidig med, at vi underproducerer, når det er vindstille. Det giver ingen mening. Og problemet bliver yderligere forstærket af et logisk koks i vores kollektive tænkning.
For når vi konstaterer, at vi skal bruge mere grøn strøm, så beslutter vi os for at bygge flere vindmøller. Det sker gang på gang.
Men det over- og under-producerer vi bare mere af. Vi opnår ikke andet end at vi i stadig flere timer producerer alt for meget strøm i forhold til forbruget, mens vi i andre af døgnets timer ikke får noget ud af de ekstra vindmøller, fordi det ikke blæser.
Det er den problematik, vi skal løse. Og det er det, Flexible Energy Denmark-projektet går ud på: Vi skal lære at bruge energien, når den er der. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal skynde os at tænde for alle kogeplader, hårde hvidevarer og elektriske aggregater i huset, så snart, vi kan se Dannebrog blafre lidt.
Det betyder, at vi skal tænke i opbevaring af energien og i fleksibilitet, snarere end i forbrugsbehov.
Nye, smarte ”batterier”
Den nemmeste lagring er i gode gammeldags batterier. Det er der ikke noget nyt i. Problemet er, at det er en rigtig dårlig ide. Fysiske batterier er ikke økonomisk bæredygtige, og de har ikke udsigt til at blive klimamæssigt bæredygtige heller. I stedet skal vi genbruge noget af den eksisterende lagringskapacitet, der i virkeligheden er der, men som vi bare ikke har haft øje for; Bygninger, frysehuse, fjernvarmesystemet, og de nye Power-to-X teknologier rummer mulighed for at lagre den energi, vi i dag spilder.
I praksis gør vi sådan her: Vi køler frysehuset længere ned, når det blæser meget, og så kan vi spare på strømmen til køling, når det ikke blæser så meget. Og nej - det er ikke nyt, at der er en gevinst at hente her. Men det er et potentiale, der i dag er uforløst, fordi vi ikke har vidst, hvordan vi griber problemet an.
Her omkring ét år inde i projektet Flexible Energy Denmark kan se, hvordan problemet skal gribes an. Vi kan i dag skabe de datastrukturer og udvikle styringsløsninger, som muliggør ”genbruget” af overskudsstrømmen.
Det har et gigantisk potentiale. Men det er også en enorm opgave vi som samfund står overfor, og det kræver fokus. I Flexible Energy Denmark har vi valgt et skarpt fokus på forsyningsektoren. Her kan samme styringsteknologi, som gør frysehuse til kæmpebatterier bidrage til at afhjælpe problemer med el-biler i el-nettet også, og til at optimere varmeproduktionen, så vi bruger færre ressourcer i fjernvarmesystemet.
Fidusen i denne tilgang er, at lagring i ting, der allerede eksisterer, gør det muligt at udnytte den vedvarende energi tæt på fuldt ud. Det betyder, at vi kan lukke ned for fossile brændsler, samtidig med at der skal investeres mindre i vedvarende energi for at få et klimavenligt system.
Når vi er færdige med at vænne os til den nye logik, forestiller vi os en verden, hvor der kun er vedvarende energi. Det kan godt lade sig gøre - hvis vi husker at se på helheden i stedet for bare at købe nye vindmøller, hver gang nogen siger klima-problematik.
For mere information, kontakt
Lars Bonderup Bjørn
Adm. direktør, EWII & formand for styregruppen og talsmand, FED