Kronik: Sådan kan vi mindske energikrisen på kort sigt

I kronikken skriver de blandt andet:

"Det siger sig selv, at jo mindre energi, vi spilder, jo mere får vi ud af den kapacitet, vi har. Vores formål med dette indlæg er at vise, at vi kan spare overraskende store mængder af energi i løbet af ganske kort tid. Vi vil pege på, hvordan vi alle kan bidrage.

Nøgleordene er adgang til energi- og forbrugsdata og data-drevne løsninger i samspil med justeringer af regler, tariffer og afgifter, så vi får langt mere tidssvarende rammevilkår og mere forståelige regninger. Her savner vi initiativer fra Folketinget og styrelser!

Historierne om spildt og uudnyttet overskudsvarme er velkendte. Læg dertil at samfundet kan få meget mere ud af eksisterende energi fra produktion, vindmøller og solceller, som ofte er til rådighed på tidspunkter, hvor vi ikke i dag kan bruge energien. Vindmøller står stille, for at vi kan sikre balance i det europæiske el-system.

Overskudsvarmen fra produktion kan opsamles. Vind og vejr kan vi ikke gøre så meget ved, men vi kan skubbe rundt med vores forbrug – være fleksible. Fryseren kan køle ned til -25C, når der er rigelige mængder vind, og tø op til -19C, når vinden mangler. Dette er blot et af mange eksempler på, at vi kunne forbruge på de tidspunkter, hvor vind og sol giver mere energi, end det vi i dag behøver. Vel at mærke uden det går ud over vores livskvalitet.

Som samfund kan vi således komme til at klare os med færre vindmøller og solceller og udlede mindre CO2. Samfundet vil spare energi og penge ved at udnytte disse muligheder. Mange penge. Vi vil også komme hurtigere og billigere i mål!"

De fremhæver desuden en række resultater fra Flexible Energy Denmarks living labs som eksempler på, hvordan data-drevne løsninger kan bidrage til markante energibesparelser.

Læs hele kronikken på DTU's hjemmeside