Publiceret 17. sep. 2019

Vindmøllerne satte el-rekord i søndagens blæsevejr

DR.dk 17. september: "Vindmøllerne leverede 30 procent mere el, end danskerne kunne aftage."

Havvindmølle Colourbox

"Søndag 15. september skriver sig ind i historiebøgerne som det hidtil første døgn, hvor vindmøller producerede mere strøm, end danskerne skulle bruge.

Det viser foreløbige tal ifølge Energinets hjemmeside.

Det var efterårets første kraftige blæsevejr, der fejede ind over Danmark og sendte vindmøllerne på overarbejde.

Fra midnat til midnat leverede vindmøllerne strøm svarende til 130 procent af danskernes strømforbrug.

Det var altså 30 procent mere strøm fra vindenergi, end der var behov for i de danske stikkontakter.

Det er historisk, at alle døgnets 24 timer havde vindmøllestrøm i overskud, forklarer energistrategisk rådgiver Carsten Vittrup, Energinet:

- For bare ti år siden fyldte vind kun omkring en femtedel af vores forsyning. Så det er gået vanvittigt stærkt, når vi ikke bare har timer, men hele døgn, hvor vindmøller producerer mere strøm, end vi har brug for, siger han til Energinets hjemmeside."

> Læs hele DR's artikel