Publiceret 10. feb. 2020

Ny rekord: Blæsende søndag gav 27 pct. vind i det europæiske elsystem

Ingeniøren.dk 10. februar 2020: Vindkraft dækkede hele 27,4 pct. af elforbruget i EU 28 søndag den 9. februar.
Det er den højeste andel nogensinde - efter at vindkraften i december sidste år kom op på 26,2 pct.

COLOURBOX10010557

"Den kraftige vind søndag gav os – ud over væltede træer og lukkede broer – også en masse ekstra grøn strøm fra vindmøllerne ud over hele Europa.

Samlet set i en sådan grad, at vindkraft søndag den 9. februar slog rekord og dækkede 27,4 pct. af elforbruget i samtlige EU lande. Rekord-andelen lå ellers på 26,2 procent, opnået den 14.december sidste år. (...)

Vindmøllerne producerede søndag i alt 2.203 GWh, hvilket ikke er nogen rekord; da vindkraftværkerne producerede endnu mere den 14. december, ialt 2.264 GWh.

Til gengæld brillerede landvindmøllerne med rekordstor produktion på 1.951 GWh mod 1.926 GWh den 14 december.

113 pct. vindkraft i Danmark

Hvis man kigger på, hvor stor en andel vindkraften udgjorde i de enkelte lande, så kom Danmark ind som nummer ét, hvor vindkraftandelen var oppe og toppe på 113 pct. på timebasis – efterfulgt af Irland og Tyskland, hvor omkring 70 pct. af elproduktionen blev frembragt med vindkraft i en enkelt time."

> Læs hele artiklen på ing.dk