Publiceret 21. okt. 2020

TREFOR: Beboere i Nr. Bjert og Strib er med i grønne 'Living labs'

Danmark er i fuld gang med at omstille samfundet, så danskernes forbrug og hverdag bliver mere bæredygtig – blandt andet ved at skifte olie- og dieselbiler ud med el-biler. De mange elbiler presser el-nettet – men hvor meget påvirker elbilerne egentlig el-nettet?

161278 109 Strib Fyr 2014 02 19

For at kunne svare på det spørgsmål skal der være et datagrundlag, som viser forbruget fordelt over døgnet, og derfor har TREFOR El-net udvalgt to områder i Trekantområdet – Nr. Bjert og Strib – som såkaldte ”Living labs”.

”Et living lab kan være mange ting. I dette tilfælde er det to udvalgte områder, hvor vi indsamler og analyserer data for el-forbruget, så vi bedre kan planlægge, hvordan vi udbygger eller vedligeholder el-nettet,” lyder det fra projektleder Claus Urup, der er el-ingenør i TREFOR El-net.

Det er 164 husstande i Nr. Bjert og 137 husstande i Strib, der er med i ”living labs” antal husstande i de to områder, og hver husstand bidrager til forskningen med data om husstandens el-forbrug.

De indsamlede data indgår i forskningsprojektet Flexible Energy Denmark (FED), der er et fire-årigt forskningsprojekt støttet af Innovationsfonden.

Electricity Pylon 3916954 1920

”Formålet med projektet er, at vi ved at analysere de tilgængelige data i Trekantområdet kan få indsigt i danskernes el-forbrug, og derved påvirke forbrugsrytmen, så vi kan undgå overbelastning af el-nettet og samtidig hjælpe den grønne omstilling,” lyder det fra projektchef Heidi Hyre-Fenneberg.

Og det er ikke helt ligegyldigt – udover, at det er rart, at el-nettet ikke går ned, så handler det også om økonomi:

”Det koster penge at udbygge el-nettet. Hvis Danmark blot skulle udbygge, så der kunne være max belastning alle steder på alle tidspunkter af døgnet, ville det koste milliarder. Det er der ingen, der er interesserede i. I stedet for undersøger vi, hvad vi kan gøre på forbrugssiden, så det ikke bliver nødvendigt,” lyder det fra Heidi Hyre-Fenneberg.

Electric Car 4381728 1920

Ikke tilfældigt udvalgt

De to ”living labs” i Nr. Bjert og Strib er ikke tilfældigt udvalgt, lyder det fra Claus Urup.

”Vi har udvalgt områderne med henblik på, at det rent energimæssigt er meget forskellige områder, og derfor er det interessant at sammenligne dataen,” forklarer han.

Living lab-området i Strib har naturgas og skal derfor omlægge til fjernvarme, varmepumper eller anden opvarmningsform indenfor nærmeste fremtid. Derudover er der en overrepræsentation af el-biler i netop Strib i forhold til det nærliggende Middelfart.

Omvendt, så er området i Nr. Bjert et typisk fjernvarme-område, hvor en stor del af de fortrinsvis ældre parcelhuse er konverteret til fjernvarme. Det er en relativ ny udstykning, hvor der er installeret varmepumper i nyere, store huse.

”Vi forventer, at begge områder er nogle af de områder, hvor elbilerne kommer først, fordi de statistisk set ligger i den høje ende husstandsindkomstmæssigt. Så det er rigtig interessante data at arbejde med,” lyder det fra Claus Urup.

TREFOR El-net oplyser, at de to living labs allerede er aktive.

For yderligere kontakt:

Hehy Lys Groen 1200

Heidi Hyre-Fenneberg

Direktør for Strategiske Projekter, EWII & projektleder, FED

Claus Schack Urup

Claus Schack Urup

Projektleder og el-ingeniør i TREFOR El-net

Hør mere om fleksibilitet i energisystemet og sektorkobling på vores internationale konference ’Green Digitalization’ 10. november 2020

Link til info og tilmelding her