Publiceret 20. sep. 2021

CITIES: Kunstig intelligens skal justere energiforbruget i almene boliger i Københavnsområdet

Taastrupgaard og Tingbjerg skal vise, hvordan man får mest ud af energirenoveringer, om renoveringer reelt kan betale sig, og hvordan varmeanlæg kan justeres til de lokale forhold. Ambitionen er også at udvikle et styringsværktøj til driftsfolk.

Taastrupgaard 11

Mange gamle almene boligområder er opført for mere end 50 år siden, hvor byggeriet gik stærkt, fordi man gerne ville give fleste mulige mennesker mulighed for at få egen bolig uanset indkomst.

I dag står de almene boligselskaber derfor med mange boligområder, hvor energiforbruget er for højt, fordi man ikke har haft råd til at renovere boligblokkene. Der mangler isolering, og vinduerne er utætte.

De to boligområder i SCA+projektet, Taastrupgaard og Tingbjerg-Utterslevhuse, er begge udpeget som hård ghetto (se faktaboks om nylig politisk aftale), og er i gang med en omfattede udviklingsplan. De steder vil energiforskere fra DTU, boligselskabet KAB og de lokale driftsfolk undersøge, hvordan varmedata kan bruges mere optimalt. Både i forbindelse med energirenovering af en boligblok samt i den daglige drift af fjernvarmen til rumopvarmning og opvarmning af brugsvand.

Forskerne fra DTU Compute er eksperter i brugen af kunstig intelligens, hvor matematiske modeller gennemtrawler og analyserer store datamængder og derigennem ser mønstre, det blotte øje ikke opdager. Og i SCA+ bygger man oven på viden fra andre projekter.

”Vi forventer, at vi i sidste ende står med et værktøj – en app, der visuelt kan hjælpe driftsfolk i almene boligområder generelt til hurtigt at se, hvor det vil give mening af renovere, justere fjernvarmeanlægget eller hjælpe beboerne med at indstille varmen optimalt,” forklarer Christoffer Rasmussen, postdoc på DTU Compute.

Energirenovering i Taastrupgaard
I Taastrupgaard i Høje-Taastrup Kommune forventer man allerede i første kvartal af 2022 at gå i gang med at totalrenovere den første af de boligblokke, der indgår i renoveringsplanen. En boligblok bagerst i bebyggelsen er udvalgt som prøveblok, hvor facaderne bliver skrællet af, vinduerne pillet ud, og både varmeanlæg og ventilationsanlæg bliver lagt om.

Renoveringen giver SCA+-projektet en unik mulighed for at tjekke, hvor effektiv energirenoveringen bliver, fordi man kan opsamle varmedata før og efter renoveringen. Det er interessant for KAB, fortæller energikonsulent Jan Ingrisch:

"Vi håber, at det vil give os et værktøj og viden, som kan hjælpe os til at se, hvor vi får mest for pengene, når vi skal renovere klimaskærmen på en kæmpe boligmasse. Det vil også gøre det muligt at se,  om renoveringen opfylder de specifikationer, som vi har aftalt med entreprenøren”

Jan Ingrisch, energikonsulent i KAB .

”Det er prøvet andre steder, men ikke i KAB. Vi håber, at det vil give os et værktøj og viden, som kan hjælpe os til at se, hvor vi får mest for pengene, når vi skal renovere klimaskærmen på en kæmpe boligmasse. Det vil også gøre det muligt at se,  om renoveringen opfylder de specifikationer, som vi har aftalt med entreprenøren.”

Ifølge varmeværksleder Kim Thrane Møller er klimaskærmen i Taastrupgaard projekteret omkring 1968, og byggeriet stod færdigt i 1973.

”Det var før, der var nogen, der tænkte på oliekrise (eller klimaet, red.). Så var det koldt, startede man bare en kedel mere, for olien kostede ingenting, og det lider vi stadig under. Det er ikke fordi, at der er mange defekter, men klimaskærmen er ikke mere tæt, end det man byggede dengang, så det bliver forhåbentligt bedre, ” siger varmeværkslederen.

Læs hele artiklen fra smartcitiesaccelerator.eu her