Publiceret 26. jan. 2021
På vej mod fremtidens energisystem: Peter Hermans
Digitalisering, Big Data, fleksibilitet og energifællesskaber – det er blot nogle af de elementer, der kommer til at spille en nøglerolle i fremtidens energisystem. Efter konferencen Green Digitalization 2020 talte vi med en af Europas førende eksperter inden for energisystemer, hollandske Peter Hermans, som sidder i FED's advisory board, om, hvor langt det danske energisystem er kommet – og hvilke ting vi bør tænke med ind, når vi vender blikket mod fremtidens danske og internationale energisystem.
I interviewet fremhævede Peter Hermans fem fokuspunkter, som alle aktører i energisystemet bør overveje, når de lægger strategi for de kommende år.
1: Vi går fra indsamling af data til deling af data
“Den traditionelle diskussion i Europa har fokus på spørgsmålet om, hvem dataene tilhører. Men det spørgsmål vil miste sin betydning i fremtiden – i stedet bør vi fokusere på spørgsmålet om, hvem der har kontrollen over delingen af data, for det er dér, værdien vil ligge. Hvem vil have adgang til de enorme mængder data, og hvad vil betingelserne for det være? Forbrugerens rolle vil ændre sig, og det samme vil DSO’ernes og TSO’ernes roller, og vi er nødt til at finde frem til en metode til deling af data i det nye setup, der tager hensyn til privatlivets fred – og hvor det ikke foregår i kløerne på de store tech-giganter. Ellers vil det kun være dem, der har mulighed for at kommercialisere dataene.
Herudover betyder denne transformation, at nettet i sig selv vil skulle opgraderes for at kunne håndtere både datatransmissionerne og de kontrolsystemer, der håndterer opsamling og distribution af data, oven i at det skal håndtere fleksibilitet og belastningsudligning – og det betyder, at systemoperatører og teleselskaber også er nødt til at indgå i dialog med hinanden.“
2: Forbrugerens rolle vil ændre sig
“Forbrugerens rolle vil – og skal – ændre sig i fremtiden. Ofte ser forbrugerne energisystemet som et komplekst system, der “bare skal virke” – lyset skal tænde, når vi trykker på kontakten osv., og de er egentlig ikke interesseret i alle systemets kompleksiteter. Ved at bede om lov til at udnytte forbrugernes data gør vi dem bevidste om, hvordan systemet fungerer, hvad deres forbrugsmønstre kan fortælle om dem, og hvordan denne viden kan udnyttes i bæredygtighedens tegn. Men denne bevidsthed fører ofte også til en vis grad af mistænksomhed, for eksempel i forhold til at dele data fra smarte målere.
Vi står over for en enorm kommunikationsmæssig opgave for at skabe en forståelse blandt forbrugerne for, at hvis de deler deres data, beskytter vi deres privatliv – i langt højere grad, end de internationale tech-giganter, som de dagligt deler deres data med, gør – og at vi til gengæld kan give dem et bæredygtigt, stabilt og relativt billigt energisystem.
Hvis vi ser på begrebet “energifællesskaber”, vil forbrugerne også i denne kontekst få en endnu større rolle, når lokale samfund får mulighed for at skabe et fælles energimarked, hvor en forbruger, som fx har solceller på taget, kan sælge den strøm, han producerer, til en nabo. Det vil ændre forbrugerens grundlæggende opfattelse af sig selv, da man nu bliver en aktiv deltager frem for blot en passiv forbruger. Tanken om energifællesskaber vil således også kræve en ny markedsmodel, som skal bygge på passende lovgivning og regulering.”
3: Nedbryd siloerne!
“Jeg plejer at bruge denne ’one-liner’, når jeg taler om dette emne: ’Fremtidens energisystem vil ikke blive bygget på fortidens siloer!’ Vi er nødt til at nedbryde siloerne i den enkelte organisation – på tværs af IT-afdelinger, juridiske afdelinger, markedsafdelinger osv. – og vi er nødt til at nedbryde siloerne på nationalt plan og samarbejde på tværs af DSO’er, TSO’er, markedsaktører, universiteter, softwareudviklere osv. – og også på tværs af fx energisektoren, transportsektoren og byggesektoren. På den måde kan vi tage de første skridt på vej mod et digitalt, forretningsbaseret økosystem.
Hvis ikke disse siloer nedbrydes, vil man opstille forhindringer og spænde ben for hinanden i stedet for at trække på samme hammel mod et stærkt fælles mål. Og det siger sig selv, at når man vil dette, er man nødt til at DEFINERE det fælles mål. Det gælder både, når man ser på det nationale eller internationale plan, men også på et lavere plan som i FED-projektet: Vil I flytte grænserne for en ny teknologi, vil I skabe nye kommercielle produkter, vil I forbedre datadeling og samarbejde, eller vil I skabe en offentlig løsning, der gør Danmark i stand til at nå de opstillede klimamål?”
4: Hvilken rolle vil I spille i fremtidens energisystem?
“Når snakken falder på fremtidens energisystem, ser folk som regel på det fra deres nuværende position. “Vi er en DSO; jeg kan se, hvor tingene er på vej hen, så i det fremtidige setup vil jeg som DSO agere på denne måde.” Men vi er nødt til at gøre op med den måde at tænke på. Tænk ud af boksen – hvordan forestiller vi os, at fremtidens energisystem vil fungere? Opstil en vision – det fælles mål, jeg nævnte ovenfor – ude i horisonten, og tænk så baglæns fra den: Hvis dette er målet, vi vil nå, hvad betyder det så i dag for min virksomhed?
Man er nødt til at se på sin nuværende organisation og sige, ”Hvad er mine kerneaktiviteter, og hvordan udvikler de sig?” Og ofte vil man se, at fx ens kerneaktiviteter udvikler sig i forskellige retninger. For at være forberedt på en ny rolle i fremtidens økosystem må man sikre sig, at disse kerneaktiviteter er så løst forbundne, at den ene ikke vil spænde ben for udviklingen af de andre, hvis udviklingen af denne aktivitet pludselig går langsomt. Det kan være nødvendigt at flytte nogle funktioner fra at være en integreret del af organisationen til at blive varetaget af eksterne specialister, eller at splitte dele af driften ud i en separat virksomhed. På den måde bliver organisationen agil, og den kan tilpasse sig de krav og den lovgivning, som fremtidens energi-økosystem vil indebære. Og det kan være dén ene ting, der lader organisationen overleve i fremtidens økosystem, mens konkurrenterne bukker under.“
5. Vær opmærksom på teknologilovgivningen og markedskræfterne
“Når man udvikler ny teknologi, må man være bevidst om, hvordan det vil passe ind i nuværende og fremtidig lovgivning, både på nationalt og på europæisk plan – og hvis ikke den passer ind, hvilke interessenter kan man så bringe i spil for at påvirke fremtidens lovgivning? Ellers risikerer man at bruge adskillige års arbejde på at nå et mål, der i sidste ende ikke kan føres ud i livet, fordi lovgivningen går i den diametralt modsatte retning.
Det samme gælder markedsfunktioner: Hvordan kan den nye teknologi tilpasses de roller og ansvarsområder, der er i markedet i dag – og de roller, disse aktører vil have (eller stiler efter at have) i fremtidens marked? Hvis ikke man tager disse ting i betragtning, vil man møde modstand, den dag man endelig står et fungerende produkt, og kommercialiseringen af det vil stagnere, hvis de fremtidige kunder – hvad enten det er virksomheder, lande eller private forbrugere – ikke kan se, hvordan det passer ind i deres egne planer og interesser. Teknologi, lovgivning og markedets sammensætning hænger tæt sammen og bør håndteres ud fra den præmis.“