Publiceret 27. maj. 2021
På vej mod fremtidens energisystem: Dietrich Schmidt
Digitalisering, Big Data, fleksibilitet og energifællesskaber – det er blot nogle af de elementer, der kommer til at spille en nøglerolle i fremtidens energisystem. I foråret 2021 talte vi med en af Europas førende eksperter inden for fjernvarme, tyske Dietrich Schmidt, for at få hans syn på det danske energisystem nu og i fremtiden – med særligt fokus på udviklingen og betydningen af fjernvarme.
I interviewet fremhævede Dietrich Schmidt fem fokuspunkter:
1. Fjernvarmens rolle i det overordnede energisystem
I de fleste europæiske lande står opvarmningssektoren for 50% eller mere af det samlede energiforbrug og den samlede CO2-udledning. Alle taler om elbiler som den primære løsning i forhold til at nå klimamålene – men de spiller en meget lille rolle sammenlignet med opvarmningssektoren.
I mine øjne er vi nødt til at se på det større perspektiv i forhold til, hvordan alle disse ting spiller sammen, og jeg tror, det vigtigste spørgsmål er: Hvad med omstillingen af opvarmningssektoren? Det føles, som om den ofte overses i de politiske diskussioner, fordi det er langt mere ”in” at tale om elbiler eller bygge nye vindmølleparker. Men den sværeste og største opgave ligger i opvarmningssektoren – og samtidig er der også et kæmpe potentiale. For når alt kommer til alt, skal vi blot opvarme huse til 23 grader – Det er ikke raketvidenskab. Lad os starte med at implementere endnu mere fjernvarme og opgradere vores huse! Så er der enorme energibesparelser at hente.
2. Udfordringen med at sænke temperaturen
Sammenlignet med Tyskland har Danmark meget stor anvendelse og udbredelse af fjernvarme og lang tradition for at bruge det, hvilket også betyder, at forbrugerne har stor tillid til systemet. Dette kan gøre det nemmere at teste og implementere forskellige teknologier og strategier med henblik på at sænke temperaturen i systemet, og dertil kommer, at I har forsyningsselskaber, som er villige til at implementere og hjælpe med at udvikle nye teknologier, hvis bare de kan integreres i deres forretningskoncepter og strategier. Men det betyder også, at et vigtigt aspekt i denne sammenhæng er forretningsmodeller og, naturligvis, digitalisering, for at understøtte systemintegration, herunder elementer som driftsoptimering, sikkerhed, driftssikkerhed osv.
Forestil dig en situation, hvor du skal levere 100 graders varme til en bygning, fordi det nu engang er sådan, systemet er designet. Det er sværere at integrere lavtemperatursvarme fra solceller i sådan et højtemperatursystem. Men hvis man opererer med fx 40 graders varme, er det ret let fra et teknologisk perspektiv at integrere lave temperaturer eller anvende overskudsvarme. Og hvis vi så har nogle bygninger, der har brug for højere temperaturer, måske fordi de er gamle, så kan vi tilføje en booster, så nettet leverer grundvarmen, og man så underbygger det med lokale boostere til bygninger, som har brug for højere temperaturer. Det er en ny måde at tænke systemet på, især i Tyskland.
3. Anvendelse af forskellige typer energikilder
Danmark er allerede foregangsland, hvad angår anvendelse og produktion af vedvarende energi, og tyske virksomheder og myndigheder ser ofte mod Danmark for at holde øje med, hvad der foregår, og identificere principper og teknologier, der kan overføres til den tyske kontekst, hvor systemerne naturligvis er større, men hvor man samtidig har andre driftstraditioner.
I Tyskland er vi nødt til at tilpasse de teknologier og systemer, der kan overføres til vores samfund – men i Danmark er I også nødt til at fortsætte de stærke trends, der allerede foregår: endnu bredere implementering af vedvarende energi, men også endnu bredere implementering af overskudsvarme. Men det betyder også, at vi som forbrugere er nødt til at ændre forbrugsmønstre fra, som nu, at være vante til, at energien bare er til rådighed, når vi har brug for den, og til at bruge energi, når den er til rådighed for os – selvfølgelig under hensyntagen til særlige former for forbrug, der ikke kan forskydes rent tidsmæssigt.
4. Udnyttelse af varmesystemets inerti
Hvad angår varmesystemet og ændrede forbrugsmønstre, vil vi naturligvis ikke ende med at stå i en situation, hvor folk ikke har varme om vinteren, fordi det er overskyet, og det ikke blæser. Det er et spørgsmål om at bygge intelligens ind i systemet, så vi kan tage hensyn til udsving, varierende energiproduktion fra vedvarende energikilder osv.
Inden for fjernvarme kan vi udnytte, hvordan systemet fungerer, for at gøre dette muligt. På en vintermorgen står alle op og går i bad, hvilket resulterer i en spidsbelastning, da alle forbrugere har brug for energi på samme tid. Men der findes allerede systemer, hvor man begynder at forvarme varmtvandsbeholdere tidligere på natten, så belastningen udjævnes. Der er også systemer, hvor man simpelthen slår varmesystemet fra i et stykke tid, for som forbruger vil du ikke bemærke, at varmen er slået fra i et par timer – Inertien i vægge, gulve osv. betyder, at fx rumtemperaturen ikke vil falde. Derved kan man flytte al energien over til varmtvandsproduktionen, og når folk er færdige med at være i bad, skifter man atter over til at opvarme husene.
Alt dette er muligt i dag, men man er naturligvis nødt til at indrette systemet, så forbrugerne ikke selv skal i gang med at slukke for termostater og sådan noget. Man er nødt til at gøre det automatisk, og man er nødt til at have forbrugerne med på projektet. Men de skal ikke kunne mærke, at det foregår. Man er nødt til at bibeholde forbrugernes tillid til, at systemet vil sikre dem den høje grad af komfort, som de er vante til at have.
5. At skabe et mere effektivt system
Når vi taler om fjernvarmesystemet, er vi naturligvis også nødt til at se på, hvordan vi kan gøre systemet mere effektivt i en større skala. Generelt mener jeg, det vigtigste er at se på, hvordan systemet er designet og driftes, og hvor kan vi gøre det mere effektivt – fx ved at eliminere omledninger – og hvor kan vi integrere mere overskudsvarme, så vi kan anvende endnu flere bæredygtige energikilder, når der tilføres energi til systemet.
Vi er nødt til at indtænke alle aspekter af systemet – fra bæredygtig energiproduktion over varmedistribution over store afstande, til distribution fra nettet og ind til huse og lejligheder og til styring eller ændring af forbrug via integration af fjernvarme i det overordnede energisystem, så fleksibiliteten i hele systemet bliver mulig.